OM CAFÉEN

Café Vivaldi åbnede dørene for første gang i sommeren 1996 som den første fransk inspirerede café i byen til glæde for mange mennesker. Café Vivaldi overtog lokalerne fra en blomsterforretning af samme navn og har siden da været Slagelses absolutte in café.

Meget tyder på at beliggenheden i hjertet af centrum og udsigt til Skt. Mikkels kirke om sommeren fra udendørspladserne gør Café Vivaldi til en favoritsted at nyde sommeren. Stemningen i hyggelige omgivelser har altid været meget værdsat hos vores gæster, og man mærker hurtigt sjælen i lokalet, når man træder ind af døren. Duften af friskbrygget kaffe og en udsøgt god brunch giver vores gæster en ægte autentisk oplevelse.

Café Vivaldi er stedet, hvor man kan:
– spise sin brunch og læse dagens avis
– gå hen i frokostpausen og spise en lækker sandwich eller salat
– nyde en kop kaffe i hyggelige omgivelser
– nyde en god bøf og glas vin om aftenen

I weekenderne er Café Vivaldi et perfekt sted at råhygge med vennerne. Der er skiftende underholdning med bl.a. LIVE musik hver weekend, stand-up, foredrag, tema aftener og selvfølgelig et bredt udvalg af coctails/drinks/øl. Vores dygtige tjenere og bartendere giver altid en venlig og imødekommende betjening.

Vel mødt – vi glæder os til at se dig!